Dag 21 torsdag d. 16/7 Galleri:
Klik her for at se vores galleri.

Bloggen:

Klik her for at skrive til os på vores blog.


Dagbogen:

Her på bloggen vil der i ugerne 27,28 og 29 blive skrevet dagbog og vist billeder fra turen.


Kontakt:

Vi kan af og til kontaktes via Skype. Du skal bare ringe til 'benny.franz', ellers kan vi kontaktes på telefon 36980822 (du betaler kun lokal takst).

 

I dag er så den sidste dag vi har tilbage her i storbyen. Vi starter med at spise morgenmad der hvor vi har spist hele ugen. Vi tager ud til Circle Line da vi har vores Citypass som giver os mulighed for at komme på en sejltur. vi vælger en tur der tager 2 timer, og man kommer ud og se frihedsgudinden, FN bygningen osv.

Da vi er færdige med at sejle, går vi op imod byen. vi tager toget ned til SoHo fordi Benny gerne vil i Tommy Hilfinger. Da vi er færdige i SoHo, tager vi op til 34. street, hvor der er mange butikker. Michael køber et par nye sko, og Louise et nyt ur. Parfume er halv så billigt herovre, så vi køber og nogle parfumer med hjem.

Vi tager hjem og går i bad, og går derefter ned mod teateret på Broadway. Vi skal ned og se Løvernes konge.
Teaterstykket er super godt lavet, en masse fede kostumer. Vi måtte desværre ikke tage nogle billeder derind, så det billede må i tænke jer til.

Stykket er færdig omkring kl. 11, så vi går trætte hjem og hygger os med popcorn inden vi går i seng.

Dag 20 onsdag d. 15/7
I dag skal vi ned og se The federal reserve bank, hvor de opbevarer en masse guldbarer, fra lande rundt omkring i verdenen. Vi kommer ind og ser gamle mønter og sedler, ser hvor de trykker pengene og hvordan de arbejder med guldbarerne.

Når de arbejder med guldbarerne, har de metalsko på fordi guldbarerne er så tunge. Vi får guldbarerne at se, og kan endda lige røre dem med vores lillefinger ind gennem gitteret.

Efter banken, tager vi hen til ground zero, og får en guided tour. Vi ser først det museum der er lavet, med billeder, citater og diverse ting, det er helt rørende at se. Bagefter får vi turen, det er to damer som viser os rund i området omkring den store plads med byggearbejdere nu. Den ene dame har mistet sin mand, og den anden har mistet sin søn, de var begge brandmænd. Det er helt utroligt at de tårne har været så høje. Det var 110 etager høje, hver.

Efter den helt utrolige oplevelse, tager vi toget op til byen. Vi bestiller broadway billetter til Lion King i morgen aften, og går derefter lidt i butikker.

Vi tager toget ned til downtown, da vi har læst om en rigtig god italiensk restaurant hernede. Det er en rigtig hyggelig restaurant, og noget lækker mad vi får. Vi tager toget hjem, og er alle trætte efter en lang dag.

Dag 19 tirsdag d. 14/7
I dag starter vi med at se Brooklyn Bridge. Det er en meget kendt bro, og har været med i flere film, bl.a. de fantastiske fire. Broen forener Brooklyn og Manhatten.

Vi går derefter op til Chinatown, Little Italy og SoHo. Det er utroligt at se en anden kultur inde i New York. Man kan tydeligt se forskel på Chinatown, Litle Italy og New York. Man kan købe en masse frisk fisk og saltede fisk i Chinatown. Little Italy er oplys med lygter og der er italienske flag og italienske restauranter over det hele.

Vi tager toget op til Rockefeller Center, hvor vi spiser middagsmad. Vi finder derefter ud af at Michael gerne vil ned i en computerbutik, dernede vi kom fra. Så Michael og Benny tager til computerbutikken, men Louise og Helle går ud og bruger penge.

Vi mødes alle på hotellet, og tager en lille power nap. Vi spiser på en lille café, ikke ret langt fra vores hotel, vi er nemlig alle trætte, og orker ikke at gå særlig langt. Vi tager et spil 500, og går derefter i seng. 

Dag 18 mandag d. 13/7
I dag skal vi ud og se lidt af hvert. Vi skal bl. a. se Rockefeller center, Museum of Modern art og Central Park.

Vi starter dagen med at gå hen og se Rockefeller Center som består af 19 bygninger, hvoraf 14 af dem er gamle og 5 nye. Vi går op i den højeste bygning, på 70. etage, så hvis i er hurtige, kan i regne ud at det ikke er lige så højt som Empire State Building. Men det er alligevel en fantastisk udsigt, og det er noget helt andet i dagslys, hvor man kan se alle bygningerne.

Vi går gennem Rockefeller Center og kommer ud ved en stor kirke. Vi så den oppe fra toppen, så vi går ind og kigger i den. Det er en katolsk kirke, så det er ikke helt som vi kender det. Man kan tænde lys for en doller osv.

Vi går hen til Museum of modern art, som udstiller billeder, skulpturer osv. Det er lidt kedeligt bare at gå og kigge på billeder, men det er meget spændende når det er skulpturer. Der er en udstilling hvor de har lavet en masse skulpturer, sådan noget som man bruger i hverdagen, lamper, bestik osv. det er nu meget spændende.

Vi spiser til middag i en lille butik, hvorefter vi går ind i Central Park. Det er en stor park, men der er ikke nær så mange mennsker i dag, som den anden dag. Vi lejer en båd, og sejler i en lille sø inde i parken, der er mange der også har gjort dette, så vi sejler sammen med nogle et par gange, der var dog heldigvis ikke nogen der faldt i vandet.

Vi går tilbage til hotellet og hygger os inden vi går ud og spiser. Vi spiser lige ovre på den anden side af gaden, så det er dejlig nemt. Vi går ned og handler inden vi går hjem, og der er flere ting der er en del billigere herovre.

Vi hygger os med en god film, og går derefter i seng.

Dag 17 søndag d. 12/7
I dag skal vi til gudstjeneste i Harlem. Vi spiser morgenmad på en lille café, og tager derefter Subwayen op til Harlem.

Vi kommer hen til kirken, og der er masser mennesker. Der er en rigtig lang kø for at komme ind at se dette gospel kor. Da vi har stået i køen noget til er der nogle der begynder at snakke om at kriken er fuld. Benny går op til indgangen og spørger, og det er rigtig nok. Men det er der ikke noget at gøre ved, så vi tager bare Subwayen hjem igen.

Vi går hen for at se FN bygningen, men der er desværre ikke guidede ture i dag, så vi går bare lige og kigger i den kæmpe hal man kommer ind i. Vi ser en billedudstilling, som er en verdensudstilling. Der er mange forskellige slags billeder lige fra vejrfænomener, dyrebilleder til krigsbilleder. Der er ikke så meget mere at se i dag, men nu har vi da været der.

Vi tager tilbage til hotelværelset og slapper af i omkring 1½ time, inden vi tager Subwayen ned til Ground Zero. Vi kan desværre ikke se den oppefra i dag, men vi kan se at de er i gang med at bygge noget nyt. Der skal være et visitorcenter og to store firkantede vandfald, hvor man kan gå inde under vandfaldene, hvor de så vil indgravere alle de omkomnes navne i muren. Vi kommer tilbage til dette en anden dag, da der som sagt ikke er meget at se i dag.

Vi går ned til Hudson river og kigger lidt. Vi ser en rigtig fed Yacht, med soldæk ude foran og det hele. Vi spiser på en restaurant som ligger næsten helt ned til vandet, og det er et fantastisk udsigt.

Men udsigten er ikke lige så fantastisk som oppe fra Empire State Building, som er verdens 7. højeste bygning, og den højeste i NY. Det er utrolig mange mennsker deroppe, og det er næsten ikke til at komme til. Når man kommer ud til kanten og kan kigge ud, så er en en helt utrolig udsigt som ingen billeder vil kunne få jer til at forstå. Vi har en audio tour med i vores City Pass, som vil sige at vi får en slags walkie-talkie, hvor man så trykker nummeret på den optagelse der hører til den retning man står i (Nord, Syd, Øst eller Vest), og så fortælles der noget om det man ser på. Det giver en helt anden oplevelse.

En mange kilometers gåning i dag, er vi alle trætte.

Dag 16 lørdag d. 11/7
I dag skal vi ud og se museer. Vi køber et metro-kort, så vi kan køre alt det vi vil med Subwayen i 7 dage, og det kommer vi sikkert til at bruge meget, da der jo er meget langt fra den ene ende af Manhatten til den anden.

Vi tager den så op til Gugenhem museumet. Musemet er en rund bygning, og er arkitekt tegnet. Det er et museum med billeder, skulpturer og arkitekttegninger af Frank Wright, både de byggede og ubyggede. Vi køber et City Pass, som giver os adgang til en masse museer, Frihedsgudinden og Empire State Building.

Vi tager derefter til Metropolian museum of art, men det er skulpturer og krukker over det hele. Det er meget ens det de har, og vi bruger derfor ikke lang tid derinde.

Vi går gennem Central Park, hvor der er mange som ligger og soler sig og der er flere baseball baner. Men det er også lige vejr til at være i en park som denne, da det er rimelig varmt uden for. Det i ser på billedet er folk som ligger på en kæmpe græsplæne som er kaldt The Great Lawn.

Inden vi går ind i museet Amerian museum of natural history sidder vi på en bænk of får en New York hotdog, den smager dog ikke af særlig meget i forhold til en dansk, men med lidt sennep, så går det nok.
Det er et museum om dyr og Amerikas fortid med indianere osv. Der er stor skeletter fra dinosaurusser, og udstoppede/skulpturer af dyr så som tigere, bjørne, vildsvin og mange flere. Det var meget spændende.

Efter alt dette, er vi ved at være trætte. Vi tager hjem på hotellet og slapper af, inden vi skal ud og spise. Vi spiser på Docks, som ikke ligger ret langt fra vores hotel. Man kan få fisk og Sushi, men der er dog også lidt andre retter. Vi prøver sushi, noget reje, laks og en anden fisk. Det smager udemærket.

Da vi kommer tilbage til hotellet, tager vi et spil 500 inden vi går i seng.

Dag 15 fredag d. 10/7
I dag står vi tidligt op og skal med flyveren. Vi står op omkring kl. 6, da vi først skal ud og aflevere bilen og derefter over og tjekke ind.

Det er lidt kaotisk, og vi er lidt stressede. Vi holder tiden og får afleveret bilen i god tid. Vi tager et lille AirTrain over til terminalen vi skal tjekke ind i, og det hele går som smurt.

Vi spiser morgenmad inde i lufthavnen, da vi ikke gad til det kl. 6 i morges. Da vi er færdige med morgenmaden, sidder vi lidt tid og snakker, inden vi kan boarde.
Turen herover går super, vi lander en time før tid, da vi det meste af vejen har 150 km/t i medvind.

Vores baggage kommer hurtigt, og vi går lige ud til en taxa. Som kører os til vores hotel.
Vi tror Helle allerede er kommet, så vi kan ikke forstå vi skal til at tjekke ind og have nøgler til værelset osv. Vi får et værelse med stue og soveværelse da de ikke har vores rigtige værelse klar.

Da Helle kommer får vi lige et stykke rugbrød med leverpostej (som vi har savnet rigtig meget!), og går derefter ned gennem Times Square hvor der er masser af mennesker, og store skærme med reklamer, og finder derefter en lille hyggelig restaurant hvor vi spiser.

På hotellet prøver vi at planlægge i morgen, men alle er trætte og vi går i seng.

Dag 14 torsdag d. 9/7
I dag skal vi ud at se San Francisco.
Vi stod op kl. halv 10, og inden vi kom op og fik morgenmad var kl. allerede 11.

Vi starter med at gå i butikker, som ligger næsten lige ved siden af hvor vi spiste morgenmad. Både Louise og Michael får brugt penge. Da vi så er færdige der, går vi gennem byen, ned til havnen som bliver kaldt Fishermans Warf.

På Pier 39, som er den mest kendte, er der en masse butikker og nogle få forlystelser. Vi besøger en ubåd som er fra krigens tid, man ser hvordan de sover og hvor lidt plads de lever på.

 Vejret er skønt, men der er ikke nogle steder vi kan få en kop kaffe uden at det enten blæser for meget, eller er indenfor. Så vi fortsætter videre ned ad havnen, og finder et sted vi kan få noget at drikke.

Vi sidder på en lille fortorvscafé på haven og nyder en kold cola og en gang varm Clam Chowder, som er en kammuslingesuppe serveret i en bolle.

Efter en lille time i køen, tager vi cablecar'en hjem til hotellet. Efter en steak på en lokal restaurant og en gang 500 på værelset går vi tidligt i seng, så vi er friske til en 6 timers flyvetur i morgen.

Vi glæder os til at se Helle i morgen, som på dette tidspunkt sikkert allerede er stået op.

Dag 13 onsdag d. 8/7
I dag går turen til San Francisco.
Vi tager et smut ind forbi Hearst Castle, som ligger 3 miles fra der hvor vi sov. Vi fik en rundvisning på slottet, og der var godt nok et lækkert bosted.
Richard Hearst byggede det da han elskede stedet, men han fik hele tiden nye idéer til nye eller anderledes ting, så det blev aldrig færdig.
Poolen i ser på billedet, er dog færdig, og der var den tredje pool, som blev bygget på samme sted, da han hele tiden udvidede den.

Det er en tur på omkring 3 og en halv time vi har foran os. For lige at få noget frisk luft undervejs, får vi en kop kaffe og et stykke kage i Monteray, solen skinner, og det er super lækkert.

Udsigten på turen er super lækker, vi kører langs kysten, og kan se vandet næsten hele tiden. Der er klipper men enkelte steder er der sandstrand.

Da vi kommer til hotellet, er det svært at finde en parkeringsplads. vi kører rundt i omkring 10 minutter, og finder derefter et parkeringshus. Parkering her koster 165 kr. om dagen, noget andet end hjemme.

Det er et super lækkert hotel vi er ankommet til, og slapper af efter en lang køretur. Vi går en tur for at finde et sted at spise. Mange frokost-restauranter har dog lukket, så ture bliver længere end forventer. Vi kommer igennem chinatown som er et område med ene kinesiske butikker og spisesteder med der var ikke noget der tiltalte os. Ude af chinatown finder vi dog en burger-restaurant hvor vi god burger.

Vi spiller en gang 500, og går derefter i seng.

Dag 12 tirsdag d. 7/7
vi kører i dag længere nord på, dog ude langs kysten så vi kan få lidt at se på, på turen.
vi stopper ved en havn og får noget frisk luft, og ser at der er en hel masse sæler på en træting i vandet.

vi stopper i solvang, som er den danske by i Californien. Man kan få æbleskiver og en god dansk omelet og selvfølgelig er der lige en Subway(lidt a la sunset) i byen, lidt amerikansk skal det jo være.
Der er en skulptur af H.C. Andersen, og en god dansk fodgængerovergang.

Vi kører længere op, og finder et hotel i San Simeon. Vi går ned til stillehavet for at bade, men det var så koldt at vi ikke engang nåede at få taget nogle billeder. så vi smutter hurtigt tilbage til poolen, og i et varmt spa.

Vi spiser på en fin restaurant, hvor de to gutter får en gang bulabaise, som er en fiske suppe med forskellige slags fisk, bla. rejer, krabber og blæksprutter. Det er fars yndlings suppe, og i skulle have set hans ansigtsudtryk da han så de havde det på menukortet, det var rigtig sjovt.

Da vi var færdige med at spise, gik vi ned på stranden for at kigge, og så at der var delfiner. vi så omkring 4-5 af dem, de svømmede og sprang, det var fedt at se.
Vi går tilbage til hotellet og tager to spil 500, og bare slapper af. 

Dag 11 mandag d. 6/7
I dag går turen til Universal Studio, som ligger i Los Angeles.

Vi var der ude ca. kl 09:15 hvor de lige havde åbnet.
Først startede vi med deres "Universal Studio Tour", som er en rundtur i en åben bus hvor man kommer rundt og ser hvordan de har lavet nogle af scenerne i deres film.

Her i blandt Grinchen, Fast and Furious og tons vis af Western Film. Desuden kommer man helt ud bagved hvor de har en masse "Stages" som er alle de haller hvor de opstiller deres scener til de forskellige film, fx. så vi Wistera Lane, som de smukke damer i Desperate Housewifes bor i.

Der var lavet en masse specielle effekter på turen, man oplevede blandt andet et jordskælv nede i en togstation.

Efter denne tur gik vi ned for at se de biler der var med i den første Fast and Furious film, man kunne dog ikke komme ind og sidde i dem. Derefter gik vi over for at tage en tur i The Simpson Ride som ligger i Krustyland, og var en slags simulator, en virtuel ruchebane, og den var lavet med en masse fede effekter :).


Så skulle Vi da prøve Jurassic Park turen hvor vi blev plaskvåde, der var ingen der kom tørre ud derfra i hvert fald! Derefter var vi rundt at og se hvordan de laver deres special effects og hvordan de styrer ild osv. når de laver film, det var lidt specielt.

Derefter så vi et show med dyr fra film om hvordan de får dyrene til at gøre som de skal når de skal, men det var godt nok meget kedeligt.

Til sidst inden vi gik ud skulle vi lige se en gammel klassiker som er et show af "WaterWorld" som far har set før. Det var super godt lavet. Vi havde de perfekte pladser, vi kunne se det hele, og blev overhovedet ikke våde.




Inden turen gik ud til et hotel i Ventura skulle vi lige ind og se "Walk of fame" som er den del af Hollywood Blvd hvor der er stjerner i fortovet med navne fra forskellige stjerner, vi så dog ikke Michael Jacksons. Vi stod to meter fra den, men opdagede den ikke. SURT SURT! Måske fordi der var hegn omkring og fyldt med blomster og tegninger/breve.
Vi ankommer til et lækkert hotel kl. 22, og er trætte efter en lang dag.

Dag 10 søndag d. 5/7
I dag kører vi mod Los Angeles. der er omkring 500 km. så det kommer nok til at tage omkring 4 timer.

Da vi ankommer til hotellet, kører vi videre ud og vil se noget af byen. Vi kører ud til Hollywood, men vi kan ikke huske hvad gaden, hvor stjernerne har sat aftryk af deres fødder&hænder, samt stjernerne i fortorvet er.

Vi er lige pludselig havnet i Bel Air, Beverly Hills, og til sidst kommer vi på sunset blvd.

vi kører ned til stranden for at bade, men det er for koldt til det. Stranden i Santa Monica er ægte Baywatch stil, men livredder tårnene og livereddere med rød jakke, gul bil og vandscooter. Louise er dog for genert til at blive fotograferet sammen med livredderen..

Vi bader i poolen efter vi har spist, og går derefter op på værelset og spiller kort.

Louise vinder det sidste spil, og vi vil nu sove. godnat.

 

Dag 9 lørdag d. 4/7
Vi kører i dag fra Williams, for at ankomme til Lake Havasu city senere i dag. Det bliver varmere jo længere vi kommer frem og når over de 40 igen, så nu fryser vi da i det mindste ikke mere.

Vi havde alle troet at det ville være en lille by vi anokmmer til, men det er det ikke, tværtimod. Vi går ned på stranden for at bade i Colorado River, og ser at der er mange mennsker på stranden. Det er jo trods alt deres 'indipendance day'. Vandet er meget varmt, så det køler os ikke meget.

Vi går længere hen ad stranden, efter vi har badet, og da vi når næsten ned til London Bridge er der fyldt med både. Hele stranden er lige som en stor fest, der er masser af musik, og masser af mennesker!

Vi går ned i byen om aftenen, for at finde noget at spise. Der er stadig mange mennsker nede ved stranden og i vandet. Kl 9 starter et stort fyrværkeri men da sidder vi og spiser så det ser vi ikke så meget af.

På billedet i galleriet, kan i se hvor meget Benny svedte, bare ved at gå ned i byen og tilbage igen.

 

Dag 8 fredag d. 3/7
Vi kører i dag ud for at se et meteorkrater, det tager omkring en time at komme derhen. Det er et kæmpestort krater, og man kan slet ikke forestille sig at det er en meteor/asteroide som har brændt sig ned der.

Det er det bedst bevaret krater, og det er der man først fandt bevis på meteorsten. den er omkring en mil i diameter og 2,4 mil i omkreds. Den er 550 fod dyp, som svarer til en 60-etagers bygning. På bunden af den, kan der spillet 20 fodbold kampe, på samme tid.

Bagefter kører vi hen til nogle drypstenshuler. Det har engang været fyldt med vand, men det er sunket længere ned i jorden. Man kan se hvordan det ligesom har trukket sig længere og længere ned. En kat og en slags bjørn er faldet ned i hulen, og kunne ikke komme op igen, katten er der stadig, og bjørnens skelet er på et museum, der står nu bare en skulptur.

Vi kører derefter ned mod Colorado river, og vil bade, men vi bliver stoppet da det har regnet, så der er risiko for at siderne kan skride ned. Vi kører derfor tilbage til byen, skuffet.

Dag 7 torsdag d. 2/7
I dag kører vi op og ser Grand Canyon, det ligger godt en time fra vores hotel i Williams. Ude ved nord siden, er der poster man kan kigge ud over ved. vi parkerer bilen og går et lille stykke lang siden, der er godt nok langt ned! vi kan se Colorado River gennem et lile hul mellen to klipper.

Når man kigger ud over klipperne, er den øverste linje, helt lige. Det er som om det hele engang har været fladt, og så er noget af det sunket ned ad.

Der går et tog fra Williams til Grand Canyon, men det kostede $70 pr. person, som svarer til ca. 400 danske kr. pr person. og det syntes vi ikke lige at vi ville betale.

Vi tager ned for at reservere plads til en flyvetur ud over grand canyon. Mens vi venter kører vi over og handler, og får lige en kop kaffe.


Det er en super udsigt ud over Grand Canyon vi får fra flyet. Man kan rigtig se hvordan Colorado River snor sig ned mellem klipperne.

Det er et meget lille fly, og man skal ikke være ret stor før man ikke kan være der. Vi får høre telefoner på, og en mand sidder og fortæller lidt om Grand Canyon og det vi ser.

På vej hjem til hotellet, ser vi helicoperterne lette med jævnligt mellemrrum. Hjemme hygger vi os bare med nogle chips, salsa og gucamole.

Dag 6 onsdag d. 1/7
I dag går turen til Grand Canyon. Vi har en 283 miles lang køretur foran os, som kommer til at tage det meste af dagen. Vi kører gennem tunnellen ud, og kommer igennem bjergene, som hele tiden skifter form og udseende.

Vi kommer ind i et uvejr, og temperaturen falder til under 20 grader, men sniger sig lige så stille op igen. Det er den første dag temperaturen har været under de 30, så det er dejligt med lidt koldere luft.

Planen for i dag er at komme til hotellet vi har booket. Vi har både torsdag og fredag i Grand Canyon, så vi tager bare en slapper i dag. Vi ser Harry Potter på hotelværelset, og Michael ligger sig til at sove(noget nyt?).

Da vi checker ind, siger damen at der er et gun-show nede ad gaden, så det går vi hen og ser inden vi spiser. De har rigtige pistoler, dog skyder de kun med løst krudt.

Vi spiser på Rod's Steak House, en lille hyggelig restaurant, lige overfor vores hotel. Inden vi går tilbage til hotellet, går vi lige en tur op gennem byen, det er en rigtig lille hyggelig by, som er meget cowboy inspireret. Byen hedder Williams og ligger på den berømte Route 66.

Så dagen i dag har gået mest ud på at køre, derfor er Benny træt, og sover allerede kl. 9.

Dag 5 tirsdag d. 30/6
Vi kører i dag til Zion nationalpark som ligger i Utah. Det tager omkring 3 timer, så det er næsten 180 miles.

På vej ud af Las Vegas, kører vi forbi det store hotel Mandalay Bay, hvor der er blevet holdt boksestævner osv.

Det bliver grønnere og mere fordig, jo længere ind i landet vi kommer.

Et langt stykke af vejen, er der rocks. Der er bjerge over det hele, og vi kører ind mellem nogle bjerge. Der er stort set highway hele vejen, så det går bare derud ad.

I Zion er der træer og en flod, og det ser straks mere grønt at se på. Zion er en blind vej, som går inde mellem bjergene. der er dog senere lavet en tunnel gennem bjergene, så nu er det muligt at komme ud to veje.

Vi tager shuttle bussen op til det nordligste sted. Vi følger en sti langs floden, som er 3,6 km. lang. Vi ser en masse vilde dyr, bl.a. egern og et rådyr.

Man kan bade i floden, og vandet er helt rent. På klipperne, på den anden side af stien, render der vand ned. Det starter med at rende, omkring halvvejs oppe af klippen, men man kan ikke rigtig se hvor det starter. Vi ser også at der ligepludselig bare starter en kilde unden at der er noget sted den kommer fra.

Vi tager shuttle bussen ned til et sted som er kaldt weeping rock, altså den grædende klippe. Der gror mange vilde blomster, som får næring fra det vand som løber ned ad klippen.

Der er et hul ind i klippen, som man kan stå inden under. Derfra kan man se hvordan vandet løber ned klippemuren, og hvordan det påvirker hvor planterne vokser.

Vi tager bussen ned til næste stop, hvor man kan gå med en sti ned til næste stop, og så vil vi tage bussen helt ned. Mens vi går på stien, siger det pludselig en underlig lyd, vi kigger ned til venstre, og ser en klapperslange ligge i græsset. Det var lidt uhyggeligt, at den bare var lige ved siden af.

Vi tager derfor bussen ned til bilen. Vi kører ind til Springdale, som ligger lige ved siden af Zion, og finder et hotel.

Vi spiser på en rigtig hyggelig restaurant, og går derefter i poolen. Det er stadig varmt udenfor, så det er dejligt med et koldt dyp i poolen.

Dag 4 mandag d. 29/6
I dag skal vi ud til Hoover Dam, som er en af dæmningerne der er bygget på Colerado River. Det er også den der er med i mange film.

Det var 45° udenfor, men vi tog på en powerplant-tour hvor vi kom ned og så hvordan de bruger vandet til at lave strøm.

Bunden af dæmningen er samme længe som to amerikanske fodboldbaner. Det har taget 5 år at bygge den og den holder nu vandet fra Lake Mead, som er vand nok til at dække hele Pensylvania med en dybde på 1 fod.

Desuden var de ved at bygge en kæmpe bro for at fjerne noget af den tunge trafik der er hen over dæmningen. Efter at have set den var det tid til at køre hjem til vores værelse i Vegas. Men på vej tilbage køre vi et smut ned til Lake Mead som er søen på den ene side af dæmningen. Her sopper vi lidt mens far er helt under vandet. :) -->

Da vi kom hjem på hotellet gik vi lige op i "Top of the World" for at reservere
bord.

Her var vi også lige ude og se hvad der var på toppen af det kæmpe tårn. Hvis det ikke er til at se er det her forlystelsen "Big Shot" som ligge på toppen af tårnet. Det er en forlystelse som Det gyldne tårn í Tivoli derudover var der 2 forlystelser mere som køre rundt uden om tårnet.

Efter et smut i poolen med en dejlig kold til far og søn og en cola til datter, skulle vi op og gøre klar til at gå ud og spise.

Se mere på http://www.topoftheworldlv.com/
Da vi ville have et bord med udsigt gik der lige en halv time før vores bord var klar hvilket vi med glæde ventede.

Vi ved ikke lige hvor nemt det er at se men her sidder vi knapt 300 m oppe i luften med udsigt over vegas. Og nu tænker i måske jamen så kan i kun se det der er i baggrunden der?. Nej, vi kan se hele Vegas da gulvet der hvor vi sidder køre rundt og tager ca. 1 time og 20 min om at køre en omgang. Måltidet kostede ca. 2000 kr for 3 personer, så det gør vi ikke igen imorgen.


Bagefter gik vi ned for at se "The Strip" som også er den gade vi bor på. Det er den gade i Vegas hvor alle Casinoer og hoteller ligger. Her er blot en af de mange hoteller der ligger i Vegas.

Da gaden er rigtig lang nåede vi kun omkring 3,5 km før vi var trætte og havde fået vabler så vi tog en taxa tilbage til hotellet.

Dag 3 søndag d. 28/6
I dag kører vi ud mod death valley. vi regner med at det bliver omkring 50 grader, da det bare står helt stille derude.

Det er et flot landskab vi møder, med bjerge over det hele. På billedet står vi ved et kæmpe krater, med rød ler osv.

Vejen går bare lige ud, vi møder næsten ingen andre biler.

Vi kommer til steder hvor det bare er øde, men man kan altid se bjergene.

Vi står på et sted hvor det er så tørt, at jorden ligger i flager. det er altså ret lang tid siden har har været vand på dette sted.

Vi når til det laveste punkt i hele USA som er 86 meter under vandet. Der ligger en lille sø, og er stort set det eneste vand vi så i hele Death Valley(her er det altså 50°Celcius).

På billedet til venstre står vi nede ved Badwater(søen).

Og ja det var 50°Celcius. Det forklare også hvorfor der blev drukket 24 flasker vand på den lange tur gennem Death Valley.


Bagefter køre vi mod Las Vegas hvor det kun er ca. 40°Celcius. ;)

Da vi ankom til Vegas gik far og datter ned i poolen mens søn lige skulle have en lur.

Omkring kl 21:30 var vi blevet sultne så vi ville køre ned i byen for at få noget mad. Her var det bare kaos med masser af mennesker og biler over alt.

Vi blev hurtigt trætte af at køre rundt og valgte at tage et hurtigt måltid på MC DONALDS hvor der iøvrigt snart var 20 fladskærme i så man kunne følge med på "The McDonalds Chanel".

Bagefter tog vi hjem og sov ud på et lækkert hotelværelse i "Strastosphere" med aircondition.

Vores hotelværelse ligger på 23. sal og på 8. sal er der pool og der er casino på stue etagen med masser af slots, poker, blackjack, roulette osv.

Dag 2 lørdag d. 27/6

vi vågnede alle ret tidligt, og omkring kl. 8 gik vi op til
morgenmadsbuffet. Der var morgenmadsprodukter og brød, så vi blev mætte.

Vi tog derefter shuttle bussen hen til luthavnen hvor vi skulle hente vores bil. bilen blev opgraderet, så vi fik en Ford Taurus, med 6-cylinderer, som bare er super lækker at køre rundt i.

 

Vi kørte rundt i San Francisco i lidt tid, hvorefter vi kørte ud af byen over Goden Gate Bridge. Under broen var der helt tåget, på grund af tågen som kommer ind ude fra havet, det lykkedes os dog at se Alkatrez, som også var helt lukket ind i tågen.

vi kørte ind i byen igen, og derefter ud af byen over Bay Bridge, og videre ud mod yosemite.

Turen ud gennem landskabet var super flot. der var en masse bjerge, som vi kørte inde mellem, da Yosemite er en dal. vi handlede lidt, så vi lige havde noget brød og pålæg til middagsmad, og noget til at holde vandet varmt i.

vi kørte ind ved en lille flod hvor vi spiste middagsmad og lige blev kølet af. bilen målet temperaturen til omkring 40 grader udenfor, så det er godt vi har air condition!

Naturen i Yosemite var helt utrolig, træerne var mega høje, og der var flere vandfald som man kunne komme tæt på.

Vandfaldet i ser på billedet til højre, ser Yosemite lower falls. hvis man skulle op til upper falls, ville det blive en gåtur på ca. 6 timer, og så ville det have været mørkt inden vi var færdige så.

Der gik en shuttle bus rundt i parken, så man kunne komme fra ting til ting.

Da vi kom op til lower fall, var der en masse sten som man kunne komme op til vandfaldet med. Da man kom næsten helt op til vandfaldet blæste det, selvom det var næsten helt vindstille i resten af parken.

Da vi var færdige i parken, kørte vi op på det ene bjerg, til Glecier point, hvor man kunne se ud over hele dalen. Der stod nogle mænd med kikkerter, som man kunne gå hen og se i. først så vi nogle som havde klatret helt op på toppen af en mega klippe. bagefter så vi månen, og saturn med dens ringe.

vi kørte fra Yosemite, og ville finde et hotel. vi kørte i lang tid, men der blev bare ved med at være skov. vi kom ud af skoven og bjergene, men ligemeget hvor vi kom til, var der optaget. vi holdte ind en time, og sov i bilen. vi kørte videre, og kom til sidst til et hotel, kl. 2 om natten.

Der er nu gået 20 timer siden vi vågnede i morges. godnat og sov godt.
 

Dag 1 fredag d. 26/6
Klokken er 7 og det er tid til afgang.

En lang dag er foran os. først om 26 timer kan vi komme i seng igen..

Vi ankommer til lufthavnen godt 10 og får bilen parkeret.

Check-in er ikke noget problem men i security-check bliver Louise trukket til side og skal have et udvidet check - som en anden forbryder. Det er vist hendes halskæde der har sat alarmen igang - så hun slipper igennem..

 

Flyvningen til Paris sker i en Airbus A320 og her har vi fået den bagerste række med farmand ved vinduet..

Turen går planmæssigt, vi ankom til Paris lufthavn til tiden. Det er en rigtig stor lufthavn, og vi tager en bus og en metro om på den anden side af lufthavnen hvor vi skal lette fra. Vi skal igennem endnu et security-check, hvor de tror at Benny har gemt en kniv i hans computer/computertaske, så der var også lidt problemer. Check-in/baggagepåfyldning tager længere end forventet, da de skal undersøge om man må komme ind i landet osv. og vi letter derfor en halv time senere end forventet.

Turen over atlanen, og Grønland, for den sags skyld, foregår i en Boeing 767, som er ret behangelig, vi får både pude og tæppe. Der er kan sidde omkring 300 mennesker, så den er stor.

Vi har nu fløjet 4 og en halv time, og indtild videre har de vist to dødsyge film, som er lige til at falde i søvn af. Vi er dog bliver forsinket i luften, så vi mangler stadig 4 og en halv time, garanteret med en film eller to.

 

Lidt søvn blev det da til for de trætte børn..

 

Vi ankom til Atlanta lidt før tid og efter diverse check fra paskontrol og immigration - hvor der blev taget fingeraftryk og billede - kunne kufferter hentes og bringes videre. En Metro bragte os til den rette terminal og efter check-ind her havde vi en halv time inden afgang. Det var jo perfekt.

Den sidste del af flyvningen til San Francisco foregik igen i en Boeing 767. Dog en nyere model med skærm i alle nakkestøtter. Her kunne man spille spil, se tv eller købe en film. Vi prøvede at få sovet lidt..

Klokken er nu 01:00 lokal tid og vi er kommet på værelset. 27 timer er der nu gået siden vi tog hjemmefra..

 Godnat og sov godt.. 
 

Afrejse imorgen tidlig
Nu er kufferterne snart pakket og den sidste aften i DK inden afgang, skal fejres med nogle gode spareribs på grillen.
Imorgen tidlig køre vi mod Hamborg for derefter at tage et fly til paris for at tage endnu et fly til Atlanta for igen at tage et fly som går til San Francisco, som er vores mål i første omgang.